Ramt af BIKERS-HIGH

Ramt af BIKERS-HIGH på en af årets korteste og mest grå dage - hvor er cykling bare fantastisk!

Efter én time i sadlen, i bly-gråt vejr, kraftig regn, med tiltagende vind, og en sigtbarhed næsten lig nul i de optimist gul-farvede briller, er jeg nået til et sted på den anden side af Gribskov. Tempoet har indtil videre været jævnt til hårdt.

Pludselig bliver jeg på modvindsstykket op mod Kagerup bevidst om, at det gear jeg nu cykler i, i virkeligheden burde passe bedre til et ...medvindsstykket ned ad bakke. Væk er de tunge ben, de ømme led og det besværede åndedræt - er jeg på vej til at blive ramt af BIKERS-HIGH? Jeg kender oplevelsen fra tidligere, og er bevidst om, at det der nu venter, skal nydes, gemmes i kroppen, for man ved aldrig hvor længe, det der venter, vil vare.

Jeg sørger for at holde lidt igen, ikke at blive grebet af lysten til at give den fuld smadder. Jeg forsøger på alle måder, at trække tiden, uden helt at vide hvordan man gør det bedst. Jeg bilder mig selv ind, at den bedste løsning er, at holde det jævne omtrent hårde tempo - uden at ryge op i nærheden af rød zone. Det har jeg bedst erfaring med.

Ca 45 minutter kan jeg holde den kørende, tilstanden af at cykle uden modstand - uanset terræn og vind. På den anden side, på bagsiden, af BIKERS-HIGH, som samtidig et godt stykke på den anden side af Fredensborg, bliver det langsomt hverdag igen. Men det gør ikke noget, for gemt i kroppen er tilstanden af vægtløshed og begrænset modstand. Gemt som en oplevelse jeg vil kunne leve på, de næste mange måneder. Jeg vil jagte oplevelsen igen, forsøge at efterligne dagene og timerne i de kommende træninger, som lå forud for dagen i dag. Forsøge at kopiere belastningen den første afgørende time, timen op til BIKERS-HIGH, som er helt afgørende, som gerne skal være hård, men alligevel ikke for hård - før jeg igen pludselig ud af det blå, eller måske ud af det grå, igen bliver ramt af BIKERS-HIGH

Erfarne cykelryttere og langdistanceløbere kender med garanti følelsen, der her er forsøgt beskrevet. Det er næsten som en åndelig oplevelse, den "STORE" rytter, der oppe i skyen, forbarmer sig og smider et par dråber velsignelse i benene, oftest på dage hvor det mindst er ventet. Man mener, at velsignelsen eller bedøvelsen stammer fra lykkehormonet endorfiner, som bliver udløst, når man arbejder hårdt. Jeg vælger nu at tro, at det er den "STORE" rytter.

Gør som Jensens kone - cykl på arbejde – det er næsten ”gratis” træning!

Gør som Jensens kone - cykl på arbejde – det er næsten ”gratis” træning!

Jensens kone, aka Dorte E, cykler på arbejde næsten hver dag – sommer og vinter. Og det er der mange gode grunde til. Du kan her læse Dorte E’s beretning:

Jeg cykler på arbejde for træningens skyld, for frihedens skyld, for mine børns skyld og for min mentale sundheds skyld. Jeg vil nemlig næsten gøre alt for ikke at bruge mit liv i en kø på motorvejen. Og de daglige frustrationer over DSB, vil jeg egentlig også gerne være foruden. Ved at udnytte transporttiden til træning, undgår jeg også dilemmaet om træningstid versus familietid – jeg får simpelthen mere tid til at være sammen med mine børn!

Vi bor i Birkerød, og cykler jeg den lige vej til mit arbejde på Østerbro, har jeg 22,5 km. Kører jeg den pæne vej via Vedbæk og Strandvejen, har jeg 30 km. Ofte kører jeg den længere og pænere vej om morgenen (og nyder at se solen stå op over Øresund) og den korte, men kedelige vej om eftermiddagen, så jeg hurtigere kommer hjem. Tidsmæssigt er ruterne næsten lige lange, fordi der er mange lyskryds på den korte vej. Så jeg bruger vel mellem 50 og 60 min hver vej. Havde jeg taget toget, ville jeg fra dør til dør bruge 45 min. Det er altså kun godt 10 min ekstra, jeg bruger på at cykle.

Med så mange fordele, kan det undre mig, at det er på vejene og ikke på cykelstierne, at der er kø. Forklaringen ligger naturligvis i vores medfødte bekvemmelighed, og de vaner vi er hyldet ind i. Undskyldningerne står i en lang kø…. det er mørkt, det er koldt og det er besværligt. Men de fleste udfordringer kan løses.

Her er mine seks gode råd til at komme i gang med at cykle på arbejde:

1.
Ha’ så vidt muligt tøj liggende på jobbet, så du undgår at fragte tøjet frem og tilbage på cykel. Det samme gælder håndklæde og sko. Og er det ikke muligt, er det altså ikke det store problem at køre med tøjet på ryggen i en rygsæk.

2.
Gør alt klar aftenen før, så cyklen står pumpet, cykellygterne virker og cykeltøjet ligger klar. I rygsækken har du slanger, dækjern, mini-værktøj og pumpe.

3.
Start forsigtigt op - én gang cykling på jobbet om ugen er fantastisk, og to gange er mere end dobbelt så godt og så fremdeles.

4.
Logistiske udfordringer kan løses! Nogle gange passer det bedre ind i hverdagens logistik, at du kun cykler den ene vej. Så kan du have cyklen bag på bilen, lade bilen stå og cykle hjem – næste morgen cykler du ind, og kører bil hjem. Eller du kan tage toget med cyklen den ene vej og cykle den anden vej.

5.
Sørg for den rette ”påklædning” til dig og cyklen. Lige nu er det koldt og mørkt. Derfor skal du sørge for at have styr på dit vintercykeltøj. Flere tynde lag i stedet for få tykke. Gerne med merinould i. Handsker. Hue. Og så skal du sørge for, at du kan ses. Gode cykellygter et et ’must’. Men sørg også for at have reflekser på tøjet eller på rygsækken.

6.
Hold ud i ca. tre uger, for så lang tid tager det, før noget, som i starten kan virke besværligt og udfordrende, bliver til en sund behagelighed, du ikke vil undvære.

God fornøjelse Dorte Enoksen